Nyheder

Dansk Anlægsteknik sikrer europæisk patent på innovativ jordbehandlingsmetode.

Den fynske bygge- og anlægsvirksomhed Dansk Anlægsteknik har fået tildelt et europæisk patent på en helt ny metode til jordbehandling, der kan reducere både omkostninger og miljøpåvirkning i fremtidige byggeprojekter.

Med den nye, patenterede metode kan våd lerjord stabiliseres ved at tilsætte kalk på et eldrevet, mobilt anlæg. Dette omdanner jorden til et stabilt materiale, som kan genbruges direkte på stedet, hvilket sparer transport og reducerer behovet for deponering. Metoden kan give økonomiske besparelser på mellem 40 og 85 procent i forhold til at køre den våde jord væk og erstatte med ny.

Det er den Europæiske Patentorganisation (EPO), der har udstedt patentet for metoden ”Soil Stabilization System” i september 2024. Forud er gået en ansøgningsproces på næsten fire år. Patentet gælder i hele EU og en række andre lande.

”Patentet understreger, at vores virksomhed tilbyder innovative løsninger inden for jordbehandling, som både er økonomisk fordelagtige og bæredygtige,” siger Carsten Johansen, der sammen med Lars Møllegaard Pedersen etablerede Dansk Anlægsteknik ApS i 2021.

”Siden 2021 har vi kørt flere 100.000 tons jord gennem vores anlæg, som vi stiller op ude hos vores kunder. Vi er de eneste, der kan omdanne alle jordtyper – fra pløre til stiv lerjord – til brugbart materiale og samtidig håndtere sten, så de forbliver i jorden,” siger Carsten Johansen.

Han tilføjer, at Dansk Anlægsteknik mærker øget interesse fra især kommuner og forsyningsselskaber, der har særlig fokus på de miljømæssige aspekter i deres anlægsprojekter.

”I Danmark har vi i stigende grad vanskeligt ved at skaffe fyldmaterialer og grus. Derfor skal vi spare på vores råstoffer. Jeg tror, det er en af grundene til, at vi oplever, at vores løsning vinder indpas i flere og flere byggeprojekter rundt om i landet,” siger Carsten Johansen.

På grund af den store efterspørgsel er virksomheden i fuld gang med at bygge endnu et jordbehandlingsanlæg, der forventes at gå i drift sidst på efteråret, Derfor er man også på udkig efter nye medarbejdere.

Dansk Anlægsteknik ApS er en anlægsvirksomhed, som tilbyder bæredygtige løsninger indenfor kalkstabilisering og genanvendelse af jord. Både ved udlægning og fræsning med traktor og via blanding over værk. Virksomheden ligger i Vejstrup lidt nord for Svendborg.

FAKTABOKS

Tekniske specifikationer for Dansk Anlægstekniks jordbehandlingsanlæg (se foto)

  • Kapacitet: ca. 150-180 tons i timen.
  • Samlet vægt: cirka 22 tons, transporteres som sættevogn
  • Leveres med lastbil som sættevogn 
  • Fuldt eldrevet og støjsvagt.
  • Støvfri behandling.
  • Mandskab følger med til betjening af anlægget
  • CO2-forbruget beregnes pr. ton produceret materiale

Mere info kan fås hos Carsten Johansen, Dansk Anlægsteknik ApS, på telefon 4063 0206 / email cjo@kalkstabil.dk

FOTOS:

1)

Carsten Johansen (tv) etablerede sammen med Lars Møllegaard Pedersen (i midten) Dansk Anlægsteknik ApS i 2021. De ses her sammen med værkfører Torben Christensen (th) fra virksomheden JRMS, der her bygget anlægget, som danner rammen om den patenterede jordbehandlingsmetode.

2)

Med den nye, patenterede metode kan våd lerjord stabiliseres ved at tilsætte kalk på et eldrevet, mobilt anlæg.

3) foto af Carsten

”Patentet understreger, at vores virksomhed tilbyder innovative løsninger inden for jordbehandling, som både er økonomisk fordelagtige og bæredygtige,” siger Carsten Johansen.

Fræsning med traktor

Vi har nu også mulighed for at tilbyde trationel stabilisering med traktor og fræser sammen med Jysk jordstabilisering ved Flemming Lind som er en af pionererne indenfor dette område.

Læs mere

Støvfri kalkstabilisering ved staldbyggeri

I forbindelse med udvidelse af eksisterende kostald, havde entreprenør og bygherre et ønske om at minimere omkostningerne til bortskaffelse og levering af sandmaterialer til opbygning under ny bygning...

Læs mere

Støvfri kalkstabilisering

Støvfri kalkstabilisering udført på Lolland. vi har endnu engang været på Lolland og arbejde med deres lerjord, denne jord er ofte ret sej og en del mere tung at bearbejde end den jord vi ser andre s...

Læs mere

Overskudsjord genanvendes

Overskudsjord fra byggeri af ny hal stabiliseres og genanvendes til opbygning af udenomarealer for besparelse af grus materialer og transport

Læs mere

E&H messe 13-15 juni

Dansk Anlægsteknik deltager på årets E&H Messe 13-15 juni i Herning Hent din gratis billet på ehmesse.dk og kom forbi og besøg os på stand U196

Læs mere

Odense 18 dec 2023

Stabilisering af siltholding lerjord i Odense for Vandcenter syd og Munck Forsyningsledninger. For besparelse af væsentlige mængder våd jord som ellers skulle deponeres og udskiftes til opgravede råst...

Læs mere

Spar to transporter med kalkstabiliseret lerjord

Link til artikel i Maskinteknik d. 1 maj 2023: Med deres patenterede, eldrevne og mobile kalkstabiliseringsanlæg kan Dansk Anlægsteknik omdanne våd lerjord til et produkt, der ligner sand og grus. ...

Læs mere

Kalkstabilisering i Nivå for Fredensborg Forsyning

I ugerne 35, 36, 37 og 38 er vi i Nivå med vores jordbehandlingsanlæg for Fredensborg forsyning, hvor de stod for en større udskiftning af opgravede materialer, da det var uegnet til genindbygning. A...

Læs mere

Jordbehandling for M.J. Eriksson A/S i Slagelse

I denne uge er vi i Slagelse, hvor M.J. Eriksson A/S anlægsprojekter er ved at byggemodne den gamle slagteri grund på 27.000 kvadratmeter til familie- og ungdomsboliger for PFA Pension, som har købt d...

Læs mere

Maskin & Materiel Magasinet (MMM marts 2022)

Læs artikel om Dansk Anlægsteknik ApS i Maskin & Materiel Magasinet den 14. marts 2022. Fynboer vil stabilisere lerjord med både kalk og boreslam Det koster både på anlægsregnskabet og CO2-r...

Læs mere

Kalk Stabilisering for RGS Nordic i København

Dansk Anlægsteknik er rykket til København i uge 8 med vores mobile jordbehandlingsanlæg. Først har vi behandlet 1700t våd lerjord for RGS Nordic på Selinevej 4 i København S (Amager). Jorden der beha...

Læs mere

Kalkstabilisering

Der skrives i mange danske medier lige pt omkring råstof mangel som vil blive meget udbredt henover de næste år i byggebranchen, det er tiden til at tænke alternativt og ved rigtig mange større og min...

Læs mere

Genbrug jorden på stedet

Var du klar over at en gennemsnitlig dansk lastbil udleder Ca. 800 gram CO2 pr kørt km!!! Så ved at genbruge jorden på stedet, og spare 30 km tur/retur til grusgraven har du sparet miljøet for 48 kg C...

Læs mere

Jordstabilisering i Molger Grusgrav

Min søgning efter en venlig bygherre/rådgiver eller lignende gav pote. Jeg fik en henvendelse fra Niels Fosgrav fra Colas Danmark at han gerne ville stille jord til rådighed, så vi kunne justere, måle...

Læs mere

Bevilling fra miljø- og energifonden

Dansk Anlægsteknik ApS har i år 2021 modtaget en bevilling på 35.000kr fra Miljø og Energifonden til fortsat test og videreudvikling af vores anlæg, herunder dosering samt styring af anlægget for sikr...

Læs mere